Skiferie i Zillertal
Skiferie i Zillertal består af skiferie der dækker over en række små Tyrolske byer i den smukke Ziller dal. Her får du et fantastisk skiterræn for skiløbere på alle niveauer i et af de mere uforstyrrede og uspolerede områder i Østrig.
Skiområdet giver adgang til næsten 500Km præpareret terræn der serviceres af 150 lifter fordel på 11 forskellige skiområder, heriblandt det kendte og populære skisted Mayrhofen og gletcherområdet på Hintertux. Alle 11 områder er forbundet med en gratis skibus service, der sørger for at du kan komme rundt imellem de forskellige områder. Der findes en række forskellige muligheder for skipas, der giver adgang til den del af området du gerne vil udforske.
Skiløb i Zillertal
De bedst kendte og mest besøgte skiområder i Zillertal dalen er Mayrhofen, Zem Am Ziller og Tux im Ziller der hver især har sit særlige udbud af udfordringer for skiløberen. Hele vejen igennem Zillertal har hver enkelt lille by sit eget skiområde, men de har virkelig tænkt tingene igennem her med relation til den måde liftsystemet er opbygget på.
Zillertal Arene dækker over Zell Am Ziller, Gerlos, Königsleiten, Wald og nu Mayrhofen som er forbundet med kabellift. Det betyder at områderne Horgerg, Gerent og Penken er forbundet med Rastkogel og Eggalm, og som sådan er blevet til Zillertal 3000. Zillertal 3000 er et kæmpe område på 225km præpareret piste der serviceres af 62 lifte. Det siger næsten sig selv, at et så stort skiområde har noget at byde på for enhver skiløber.
Når det er sagt, kan det anbefales begyndere på skiferie at udforske begynderområdet i Ahorn der ligger lige over Mayrhofen. De mere øvede skiløbere vil finde en masse udfordring i en bred vifte af forskellige pister der ligger i Rastkogel og Eggalm området.
De erfarne skiløbere skal tage direkte til Hintertux gletscheren. Her i en højde på 3.250 kan man løbe på ski hele året rundt. Det skal dog nævnes at de tidspunkter på året hvor man får det bedste skiløb er mellem december og april.
Et andet oplagt valg for den erfarne skiløber er en tur til Gerent. Gerent er kendt for sit fantastiske pulver sne off piste terræn.
Det største skipas man kan købe sig her i området er Zillertal Super Ski Pass der dækker mere end 450Kmm pister - inklusive Hintertux gletscheren.
Snowboard i Zillertal
Snowboardere på sneferie i Zillertal, kan tage bussen til den forholdsvis nye snepark i Mayrhofen.
Afterski i Zillertal
Zillertal dalens størrelse taget i betragtning vidner også om et fantastisk omfattende udvalg af afterski fornøjelser - lige fra det skøre og vilde, til det stille og afslappede.
Festcentrum er i høj grad i Mayrhofen der er spækket med barer og klubber hvor der er gang i den frem til den lyse morgen. Afterski i en række af de andre små byer er langt mere dæmpet, og mere fokuseret på tyrolske aftener med lokal musik og lokale bands. Her serveres som regel øl og snaps til det traditionelle tyrolske køkken.
Vinter aktiviteter i Zíllertal
Hvis du for en tid er træt af at løbe på ski på skiferien, kan du i Zillertal muntre dig med slædeture, skøjteløb, gåture, svømning, squash og tennis.
|